Velkommen til mine tipoldeforældres by:
H E L S I N G Ø R !

Tilbage til: Hovedsiden
Opdateret 16. juni - 2004 klokken 22:30


I Helsingør er der i skrivende stund endnu ikke stiftet nogen slægtshistorisk forening, og der er heller ikke noget egentligt lokalhistorisk arkiv, men har du aner i byen, er der mulighed for at læse folketællinger og kirkebøger på: 
Marienlyst Allé 4
3000 Helsingør
Tlf. 49 28 36 20 
Fax 49 28 36 27 (Læsesal) * 49 28 36 36 (Udlån)

Helsingør bibliotek

Mail til biblioteket

Se også:

Arkivet i museet
hvor der kan læses lokalhistorie og kirkebøger.

"Forholdsvis" nyt:

Et uddrag af de navne man træffer ved nærmere studier af Olai kirke
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -
De ældste præster i St. Olai Helsingør.

Dele af kirkebogen Sankt Olai kan læses her:

Foreløbig:


Viede 1821 - 1824
Viede 1825 - 1829
Viede 1830 - 1835 
Viede 1836 - 40 
Viede 1841 til 1845
Viede 1846 - 1850 
Viede 1851 og 1852 - - Opdat. 16. Juni 04.
 
 
Viede 1857
Viede 1858
Viede 1859
Viede 1860
Viede 1861
Viede 1862
Viede 1863
Viede 1864
Viede 1865
Viede 1866
Viede 1867
 Viede 1868
Viede 1869
Viede 1870 
Viede 1871
Viede 1872
Viede 1873
Viede 1874
 Viede 1875
  Viede 1876 
Viede 1877 
 Viede 1878
  Viede 1879 
Viede 1880

Døde Mænd i St. Olai sogn:

Døde mandkjøn 13. Jan. 1828 - 2. Dec. 1831. 
 Døde mandkjøn fra 5. Januar 1832 -  til 24. Dec. 1835
 Døde mandkjøn 4. Jan. 1836 - 29. Dec. 1839.
 Døde mandkjøn 1. Januar 1840 -  15. Dec. 1843
Døde mandkjøn 3. Jan. 1844 - 25. Dec. 1847.
Døde mandkjøn fra 2. Januar 1848 -  til 30. Dec. 1851.
Døde mandkjøn 4. Jan. 1852 -  28. Dec. 1855.
Døde mandkøn 1856 og delvis 1857

Døde kvinder i St. Olai sogn.

Døde kvindekøn fra 12. Jan. 1828 til 25.  Dec. 1831.
 Døde Kvindekøn fra 6. Januar 1832 til  6. Dec.  1835.

 
 
Herunder: Fødte /døbte Drenge og piger i Sankt Olai kirke
Sankt Olai, 
Fødte mandkiøn, 13.Sept.1821 - 26.Nov. 1824
Sankt Olai - Fødte mandkøn 
28. Nov. 1824 - 17. Nov. 1825
Sankt Olai
Fødte mandkjøn 7. oct. 1825 - 11. Sept. 1826
Sankt Olai
Fødte mandkjøn 24. Dec 1826 - 30. Dec 1827
Sankt Olai
Fødte drenge 5. Nov. 1827 - 26. Dec. 1828
Tilføjet 13. Juni 03

 

 
  Sankt Olai 
døbte qvindekjøn 
13. September 1821 til 19. December 1822.
   Sankt Olai 
døbte qvindekiøn 
1. jan. 1823 til 25. Dec 1823
Tilføjet d. 9. april 2003
Sankt Olai
Døbte piger 1824
Tilføjet 13. April 2003:
Sankt Olai
Døbte piger 1825.
Tilføjet 16. April 2003
Sankt Olai 
døbte piger 1826
Tilføjet 20. April 2003
Sankt Olai
Døbte piger 1827
 Tilføjet 24. April 2003.
Sankt Olai
Døbte piger  1828
 Tilføjet 26. April 2003.
Sankt Olai
Døbte piger 1829.
Tilføjet 29. April 2003
Sankt Olai
Døbte piger 1830
Tilføjet 2. Juni 2003
Sankt Olai
Fødte piger 1831
Tilføjet 6. Juni 03
Sankt Olai 
Fødte piger 1832

 
Herunder:  Konfirmerede drenge og piger i Sankt Olai Kirke.
Opdateret 26. April 2003
Konfirmerede drenge 1848
Konfirmerede drenge 1849
Konfirmerede drenge 1850
Konfirmerede drenge 1851
Konfirmerede drenge 1852
Konfirmerede drenge 1853
 Konfirmerede drenge 1854
 Konfirmerede drenge 1855
  Konfirmerede drenge 1856
 Konfirmerede drenge 1857
 Konfirmerede drenge 1858
Konfirmerede drenge 1859
  Konfirmerede drenge 1860
 Konfirmerede drenge 1861
 Konfirmerede Drenge 1862
Konfirmerede piger 1848
 Konfirmerede piger 1849
 Konfirmerede piger 1850.
Konfirmerede piger 1851
  Konfirmerede piger 1852
  Konfirmerede piger 1853

Her under kirkebogen for St. Mariæ

På det lokale museum, der ligger i en del af "Karmelitterklosteret" der også har tjent som:

"Byens fattiges huus",

er  fremlagt en del litteratur om byen og dens indvånere i de forrige århundreder, - det er gratis at kigge. Adressen er:
Helsingør Bymuseum, Sct. Annagade 36 - 
3000 Helsingør - 
Tlf. 49 28 18 00. (Nyt nummer!)


Sankt Maria Kirke.
Tegning af Kristian Kongstad; fra bogen "Helsingør". Se også boglisten til højre.

Opført i slutningen af det 15. århundrede, samtidig med klosterets andre bygninger.
Til venstre ses indgangen til klosteret, til højre muren om Karmeliterhusets have.
Link til:
Blade af St. Mariæ kirkes historie.

Dele af kirkebogen Sankt Mariæ er under udarbejdelse til læsning på din computer: Copulerede:

1836 
1837
1838
 1839
 1840
1841 
1842
1843
  1844
 1845
 1846
1847
1848
 1849
1850
1851
1852
 1853
1854
 1855
1856 og 1857
 1858
 1859
1860
1861
1862
1863
1864
1865
1866
 1867
 1868

Døde kvindekjøn i St. Mariæ sogn.

Døde kvindekøn St. Mariæ sogn.
4. januar 1814 til 26. December 1824.

Døde mandkjøn i Sct. Mariæ sogn

Døde mænd St. Mariæ sogn 
1. Dec. 1813 til 29. Dec. 1824
Døde mandkøn 1862 - 1864
Døde Mandkøn 1838 - 1841
Døde mandkjøn 1842 - 45
Døde mandkjøn 1846  til 1849
Døde mandkjøn 1850 - 53
Døde mandkøn 1854-1857
 Døde mandkjøn 1858 -1861
Her en bogliste til inspiration for den der vil låne bøger om byen på eget bibliotek:
    "HELSINGØR I SUNDTOLDSTIDEN 1426 - 1856." Laurits Pedersen

    "Kaperkaptajn Jens Lind, Manden bag myten" Biografi over Jens Christian Lind - den navnkundige helt fra krigen mod England 1807-14. Udkom i år 2000!!!

    "DET GAMLE HELSINGØR" 1982. - 
    40 interessante artikler skrevet og samlet i en bog af  Af Kenno Pedersen.

    "HELSINGØR OMKRING MIDTEN AF FORRIGE ÅRHUNDREDE".
    M. Galschiøt 1921

    "BIDRAG TIL BYEN HELSINGØRS HISTORIE".

    "DEN HELSINGØRSKE FÆRGEMAND LARS BACHE" - Hans søns optegnelser.

    "KRONBORG".

    "SKIPPERE, KLARERERE OG TOLDERE".

    "HELSINGØR TOLDKAMMER".

    "HISTORISKE HUSE I HELSINGØR 1973". - Udgivet af Nationalmuset, - en bygningsregistrant med mange gamle og ny fotos. Indeholder også fine kort over gadeforløb samt beskrivelse af husene og deres ejere.

    "HELSINGØRS BESKRIVELSE 1757"
    En meget interessant bog om Helsingør, fotografisk genoptrykt i 1976 hvori forfatteren blandt andet gør et forsøg på at opklare hvor fra byens navn stammer. Bør læses af alle der interesserer sig for byens historie!

    "KØBSTADSFOLK"  af Anders Uhrskov Hillerød 1965:
    Erindringer af M. C. Holm, Helsingør Skibsværfts grundlægger,
    Ludvig Marius Sophus Østergaards erindringer fra Tikøb Helsingør og Hillerød,
    En arbejderkvinde, Jensine Jørgensens erindringer fra Hillerød,
    Dr. Harboe, Jenny Wesenberg-Lund fortæller, Kay Ulrich fortæller, og Nanna Gandil fortæller.

    "HELSINGØR" Tekst af H. G. Olrik, tegninger af Kr. Kongstad.

    "HUSE I HELSINGØR" 1. og 2.
    Spredte træk af en bygningskultur mellem 1850 og 1950. 
    Selskabet til bevarelse af gamle bygninger i Helsingør har udgivet disse.

    "DET FLORISANTE HELSINGØR" Træk af Helsingørs historie 1765 - 1801, 
    Kenno Pedersen.

    "Helsingør"
    Tekst af Knud Klem - tegninger af Peter Holm. Et lille skrift med træk af byens historie og forslag til byvandring. 1951 

    "Smaabilleder fra Helsingør"
    Errindringer af herredsfoged Ole Lund.
    Det er fra blandt andre Ole Lund eftertiden har hentet et tydeligt tidsbillede af Helsingør omkring 1850. Kan stærkt anbefales at læses, - hvis du har nerver til det!

    "Stadens Døtre"
    Kenno Pedersen.
    Lille hurtigt læst bog om prostitutionen, de offentlige piger,  i Helsingør. [også kaldet 'De offentlige fruentimmere']
    ISBN 87-88245-20-9

    "Helsingørs Embeds- og bestillingsmænd" af Bøstrup Schultz.
    En bog der sikkert kun findes antikvarisk, men god for den der forsker i byen.

Godthaab Glasværk.

I 1848 blev der på Godthaab Strandmark, hvor nu LO-skolen ligger, anlagt et glasværk af en tidligere flaskemager fra Holmegaard Glasværk, W.T. Grandjean.
"Glashytten" som den kaldtes, fik en vanskelig start, idet den brændte allerede det første år.
Efter mange konkurser og genstarter af virksomheden, endte det med at man gik over til at forsøge en produktion af vinduesglas. Den 23. maj 1930 lukkede denne virksomhed, og der har ikke siden været gjort forsøg på egentlig glasproduktion i Helsingør.
"Hele historien" om Helsingør Glasværk kan læses i Kenno Pedersens "Det gamle Helsingør"
Om Slawerne på Cronborg.

Strafarbejde i Danmark var før i tiden ensbetydende med tugthusarbejde eller sagt lige ud: Slaveri.

Strafarbejde blev udstået på Bremerholm indtil 1739 - herefter blev slaverne overført til fæstningerne Nyborg, Københavns Stokhus og Kronborg. - Det har været ubeskrivelige forhold som nok ville afstedkomme højlydte protester fra nutidige forkæmpere for menneskerettigheder. Diciplin, renlighed og forplejning har været en mangelvare. Fangerne sad om natten i uopvarmede fugtige rum i "fæstningens kronværk". Det er de rum i siden af Kronværksportens hvælvinger man passerer når man går ind i gården.

Der var to slags fanger: De ærlige, og de uærlige. For at kende dem fra hinanden var de klædt forskelligt, de uærliges fangedragt var i gule og lysegrønne felter, dem kaldte man "Kanariefuglene". De ærlige var i grå og mørkebrun fangedragt. Dem kaldte man for "Hosebåndsridderne" idet de havde een eller to jernbøjler om benene, og ja, - der var sandelig også nogle med brændemærker i panden!

"Kanariefuglene" var "farlige forbrydere", og var beskæftiget med det hårde vedligeholdelsesarbejde på fæstningen, og under konstant opsyn af bevæbnede vagter. Kanariefuglene var således afskåret fra omverdenen, dog kunne de komme i Sct. Marie kirke en gang om måneden, men de var afsondret fra menigheden, - de havde deres egne pladser i skibet bag prædikestolen. Hosebåndsridderne derimod, var i god kontakt med byens borgere, idet man kunne leje en fange som husslave til at gå til hånde i hjemmet. Her blev fangerne behandlet godt, de fik deres kost hos arbejdsgiveren, og som regel faldt der lidt ekstra ned i deres kurv inden de skulle tilbage til fæstningen. En soldat fra Kronborg fulgte med fangen som opsynsmand, og medens fangen spiste hos familien, måtte vagten pænt stå uden for, til det passede ham at sige tak for mad.

Meget mere om dette emne finder du i: "Helsingør i Sundtoldstiden 1427-1857".

Helsingørs historie kan følges langt tilbage takket være arkiverne. Tingbogen, der blev ført af byskriveren, giver et billede af hvordan livet har formet sig, som for eksempel i dette udrag fra 19. juli 1585:

"ligeledes blev det nu idag omtalt og beklaget at stor uskikkelighed findes på kirkegården med folks svin, lam, bukke og andet sådant der indløber, hvilket ikke bør finde sted.
Så meddelte også kræmmer Johan Kypper, at for nogle få dage siden fik at se på kirkegården at nogle løse svin stod og havde rodet i et barns grav ind til det døde lig.
For at da sådan ukristelig skik og utilbørlighed kan afskaffes og forhindres, er nu i dag blevet givet en alvorlig advarsel om at enhver skal holde sine svin, får, lam, geder, bukke og andet kvæg af kirkegården.
Hvis man efter denne dag finder noget sådant der, da skal mester Christen Skarpretter tage det til sig og beholde det som sit eget."


Til sidens top


safety copy from google's cache  --  copyright Flemming Svendsen

[Dannebrog] - forside på dansk  -- Slægtshistorie hos HUGO

  engelsk dnkcen Site Map  -- created  July 3 2004 --  Hugh Watkins  <