Ejere af Krogården gennem tiderne.
- 1554 Fæsteren Jens Lassen
- 1612 Enkekone Maren Andersis
- ? Peder Sørensen
- 1665 Søren Pedersen
- 1718 Peder Sørensen og Søren Jensen Bonde
- 1720 Jens Nielsen
- 1721 Søren Jensen
- 1739 Afløses Peder Sørensen af konens brodersøn Søren Rasmussen
- 1745 Anders Nielsen
- 1788 Johan Rasmussen
- 1815 Niels Lauersen
- 1829 Søren Sørensen
- 1833 Rasmus Sørensen
- 1863 Søren Jørgensen 11 juni 1863 tinglæst 13 juli 1863
- 1886 Søren Peter Jensen 15 sept. 1886 tinglæst 16 sept 1886
- 1903 Anton Jensen af enkefru Jensine Jensen f. Sørensen 26 juni 1903 tinglæst 3 juli 1903
- 1913 Anders Peder Pedersen 13 juli 1913 tinglæst 1 aug. 1913.
Den 9 oktober 1834 udstedes der bevilling til Rasmus Sørensen til at holde værtshus og krohold for rejsende på hans gård Matr. 7a Låsby by og sogn. Dermed begynder gårdens historie som krogård. At den har spillet en betydelig rolle i disse tider viser optegnelser og overleveringer der er fundet frem. Låsby krogård var en vigtig samlingsplads for handel med heste kreaturer , stude, får og svin. Her samledes de førende på handelens områder, blandt dem nævnes Jørgen Jørgensen, Skov-bølling ved Jelling, Kristian Hansen, Skovbølling ved Haderslev. De opkøbte i stort antal magre store svin, som de handlede med langt sydpå i Sønderjylland, hvortil svinene drives landværts og hvor køberne fedede dem op. Kromand Rasmus Sørensen opkøbte svin til dem mod provision af 4 skilling pr. stk. Lidkøbet bestod som regel i dram og øl. Drammen blev skænket i glas, mens ølkrukken var fælles for alle. Der var også Henrik Jørgensen fra Kalhave, senere Vejle og Tem Kjær Føvling der på den tid - i l860erne - i fællesskab drev midtjyllands største handel med heste. De havde efter at banerne var kommet igang, store kobler at heste opstaldet i Låsby Krogård.
Hestene var opkøbt i Hjallerup, Nr. sundby, Randers, Anbæk og Truust. De førte så hestene til fods til markederne i Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding, Haderslev og ofte helt ned til Flensborg. I alle kroens udhuse var der opslået krybber med huller igennem til at binde hestene ved. Karlene i gården måtte skære hakkelse flere dage i forvejen, når sådanne transporter ventedes. Det var før hakkelsemaskinernes tid,så det foregik med skæretøj. Der kunne overnatte mange mennesker i Låsby krogårds meget lange stuehus. Der stod 2 til 4 dobbeltsenge i hvert kammer, og der lå jo altid 2 i hver seng. Krokonen Marianne har fortalt at der på sådanne dage kogtes mad til over et halvt hundrede personer. Efter beretninger at dømme har man boet godt og billigt på Låsby krogård. Den gode forplejning gav ofte anledning til, at handelsfolkene lå over i krogården og ingen hast havde med at komme til næste marked. Rasmus Sørensen var en bestemt mand, og han tålte ingen sviren. Dertil var han meget stor og kraftig, så han nok kunne holde styr på de ofte urolige handelsfolk.
Krogaarden
Det var i sølvdalernes tid, og Rasmus Sørensen opbevarede altid de handlendes skrin og pengekatte om natten - Pengekatten var en lang skinpose til at spænde omkring livet (der var lås for den) og så havde han altid en ladt bøsse i sengen hos sig. De omvandrende Slesvigske og Holstenske kræmmere kom ofte igennem Låsby. De havde deres krambod i en kasse på nakken og handlede med Merskumspiber og forskelligt andet. Rasmus Sørensen købte engang en stor Merskumspibe af en kræmmer for 20 Rigsbankdaler, den gik i arv til senere slægter og er nu i Amerika. St.St. Blicher overnattede undertiden på Låsby krogård, når han rejste fra Spentrup til Himmelbjergfesterne. I sit Eventyr på Himmelbjerget i 1543 omtaler han Låsby kro. Det var her at Blicher som den sidste, der forlod vognen for at gå ind til kaffebordet, pålagde kusken Niels, at dersom nogen spurgte, hvem han var, skulle han sige, at det nok var en vintapper nordfra, men hans navn kunne han ikke huske.I 1863 Afstod Rasmus Sørensen Krogården til sin datter Marianne efter at have været kromand i knap 30 år.
Marianne blev samme år gift med Søren Jørgensen fra Skovbølling ved Jelling, søn af føromtalte handelsmand Jørgen Jørgensen. Rasmus Sørensen kom så på aftægt på gården og døde 1870. Samme år byggede Søren Jørgensen kroen omme i byen, der hvor den nu ligger og forpagtede den først til A. Sabro, fader til afdøde folketingsmand P.Sabro, men omkring 1880 solgte han kroen til vognmand Niels Andersen Låsby. Marianne og Søren Jørgensen blev altså de sidste værtsfork i Låsby gamle krogård. De var begge agtede og afholdte og hjemmet var længe efter de tider samlingsplads for både gamle og unge og mange har i disse tider nydt godt af den godgørenhed og de tjenester der er udgået fra den gamle Krogård. I ægteskabet var der 7 børn der alle fik det godt. Den ældste, hestehandler Rasmus Jørgensen, Horsens fra hvem mange af disse oplysninger stammer, døde i sept.1945 53 år gammel. 1903 døde Marianne,og Søren Jørgensen solgte gården til Anton Jensen, Grølsted og rejste derefter hen til datteren Karen der var gift med Sognefoged og Gdr. P.P. Olsen, Vitved. Her henlevede han sine sidste år til sin død 1907.