Låsby gamle Skole
Matr. 2 a Den gamle skole og skolelod sælges til Martinus Thomasen 1904 af Låsby Kommune. tinglæst 15/4 1904. 1931 tilskødes August Thomasen.Tinglæst 3/8 1931.
Folketælling 1906
Martinus Thomasen, Husfader, Landbrug og SkomagerJensine Thomasen, Husmoder og Syerske.
Edwart Thomasen, deres barn
Frida Thomasen, deres barn
Sigfred Thomasen, deres barn
August Thomasen, deres barn
Kjerstine Marie Thomsen, Tjenestepige
August Thomasen sælger ejendommen til Laasby menighedsråd 1962 til udvidelse af Kirkegården.
August Thomasen fortsættet som lejer.
Fra Aksel Søndergårds erindringer fra Låsby.
Lærer Jensen var en ganske habil lærer. Regning var hans lyst, det var en æressag for ham, at nogle af hans elever kom igennem Chr. Hansens 3. del og kunne få begyndt på Bertelsen.Han var ikke en fortæller som Nielsen, men gjorde solidt og godt rede for det, han havde fremme i historie- og religionstimerne.geograf i var kun navne, og dansk var som fag ikke stærkt dyrket. Vi havde læsetimer og skrivetimer,som måske kan regnes med her, og ellers kun i mine sidste skoleår nogle for mig mærkelige timer,der kaldtes diktat, hvor vi bare sad og skrev det, som degnen sagde til os; det var lige før en eksamen, Så der har det vel været benyttet. Lærebogen og salmerne skulle læres, i det mindste så meget , at han kunne høre på os ,om vi havde læst hjemme. Men der havde han et system, der tillod et ret vidt dreven snyderi. Han begyndte altid ved en ende af klasse, gerne den øverste , enten hos drengene eller pigerne, og altid kun et skriftsted eller vers hos hver. Ud fra den viden kunne man hjemmefra beregne efter sin plads i skolen, hvad man i uheldigste tilfælde snarest ville komme op i, og skete det ikke, hvis han f. eks. begyndte ovre ved pigesiden, så kunne man beregne hvilket skriftsted, der ville tilfalde en, og så give det en rask oppudsning,så vi kunne få noget ud af det, når turen kom til os.Men systemet gik i stykker en dag, da drengenes duks kludrede i et, eller måske nappede et fejl skriftsted, så imod gammel sædvane sagde degne til sidemanden: 11kom Så med det ~ men det var ikke det, han havde beregnet, at der skulle tilfalde ham og han var også galt afmar cheret, og sådan gik det med hele drengeklassen, så resultatet blev en times oversidden og efterlæsning til dem alle på en sommerdag. Det bragte en værre forstyrelse i byens normale liv. De fleste drenge var hjorddrenge, og deres husbond havde indrettet bedriften efter at drengene var hjemme på et bestemt tidspunkt,så de kunne flytte og vande køer og kalve eller gøre anden gavn ved hjemkomsten, og da den ikke skete til sædvanlig tid, murrede både kreaturer og bønder, så der kunne man se, hvorledes et lille fejltrin i et skriftsted kunne bringe utilfredshed over det halve sogn, både hos folk og fæ.
Nord for skolen lå udhuset med kostald, lade etc. Oprindelig var der kun en legeplads ud for laden, medens en stor halv-cirkel med basis mod vejen var havebder dog senere blev nedlagt og lagt til legepladsen. På skellet mellem den gamle og nye legeplads stod galgen hvor vi 3-4 gange i sommerens løb blev holdt gymnastik for drengene, samtidig havde fru Jensen timer, vistnok håndgerning med pigerne.
Før jeg kom i skolen, var der vinkelret nord for laden bygget et vandhus af prima svenske fyrrebrædder, men umalet. Det bestod af en lang pikket gang og 4 - 5 celler mod vest. Der var ingen vinduer,kun nogle udskårne riller i døren, som gerne stod og klaprede. Det første syn ind i rummet forfærdede mig - inde i gangen stod der klat ved klat, nogle halvtørre. Hvis man nåede frem til at se ind i rummene,så var er det samme syn;blev der mange tørre, så varede det ikke længe inden der kom friske. Ellers skete det,der skulle ske, ved degnens mødding, Chr. Møllers hegn eller andet steds. Pigerne havde tilladelse til at bruge degnens private vandhus. Jeg har senere forstået det
således, at det var Kommunens bestemmelse om, at der skulle være et hus med så og så mange rum i hver skole, men ikke noget om, hvem der skulle besørge resningen, og sognerå det har måske ment, at det var skolelodden der fik gevinsten, så .... Og degnen har måske ment noget andet end sognerådet - derfor klatteriet.